Sirach
23:1O Herre, Fader og Statholder over hele mit Liv, overlad mig ikke til deres
råd, og lad mig ikke falde for dem.
23:2 som vil sætte Svøbe over mine Tanker og Visdommens Tugt
over mit hjerte? at de ikke skåner mig for min uvidenhed, og det går over
ikke ved mine synder:
23:3 For at min Uvidenhed ikke skal blive større, og mine Synder ikke bliver overflødige til min Undergang, og
Jeg falder for mine modstandere, og min fjende fryder sig over mig, hvis
håb er langt fra din nåde.
23:4 O Herre, Fader og mit Livs Gud, giv mig ikke et stolt blik, men vend om
bort fra dine tjenere altid et hovmodigt sind.
23:5 Vend bort fra mig forgæves håb og begejstring, og du skal holde ham
op, der ønsker altid at tjene dig.
23:6 Lad ikke bugens grådighed eller kødets begær gribe fat i
mig; og overgiv mig ikke din tjener i et uforskammet sind.
23:7 Hør, I Børn, Mundens Tugt, den, som holder den!
skal aldrig tages i hans læber.
23:8 Synderen bliver efterladt i sin dårskab, både den onde taler og
de stolte skal falde derved.
23:9 væn ikke din Mund til at sværge; heller ikke bruge dig selv til at navngive
den Hellige.
23:10 Thi som en Tjener, der bestandig slaas, skal han ikke være uden en Blå
mærke: således skal den, som sværger og nævner Gud bestandig, ikke være det
fejlfri.
23:11 En mand, som sværger meget, bliver fyldt med uretfærdighed, og
Plage skal aldrig vige fra hans Hus; hvis han forarger, hans Synd
skal være over ham, og hvis han ikke erkender sin synd, gør han en dobbelt
og hvis han sværger forgæves, skal han ikke være uskyldig, men hans
Huset skal være fyldt med ulykker.
23:12 Der er et ord, som er klædt med døden: Gud lade det ske
ikke fundet i Jakobs arv; thi alt saadant skal være langt borte
fra de gudfrygtige, og de skal ikke vælte sig i deres synder.
23:13 Brug ikke din mund til at bande, for deri er ordet om
synd.
23:14 Kom din Fader og din Moder i Hu, naar du sidder iblandt store Mænd.
Glem ikke for dem, så bliver du efter din skik en dåre,
og ønsker, at du ikke var blevet født, og forbander de din dag
fødsel.
23:15 Den mand, der er vant til fornærmende ord, vil aldrig blive forvandlet
alle hans livs dage.
23:16 To Slags Mennesker formerer Synden, og den tredje bringer Vrede: en varm
sindet er som en brændende ild, det vil aldrig blive slukket, før det er sket
fortæret: en utugter i sit køds legeme vil aldrig ophøre, før han
har antændt en ild.
23:17 Alt brød er sødt for en horer, han vil ikke lade være, før han dør.
23:18 En Mand, som bryder Ægteskabet og siger saaledes i sit Hjerte: Hvem ser mig? jeg
er omgivet af mørke, væggene dækker mig, og intet legeme syner
mig; hvad skal jeg frygte? den Højeste vil ikke huske mine synder:
23:19 En sådan mand frygter kun menneskers øjne og ved ikke, at øjnene
Herren er ti tusinde gange lysere end solen, når de ser alt
mænds veje og i betragtning af de mest hemmelige dele.
23:20 Han vidste alt, før de blev skabt; så også efter de var
fuldkommen så han på dem alle.
23:21 Denne mand skal straffes på byens gader, og hvor han
mistænker ikke, at han skal tages.
23:22 Således skal det også gå med den Hustru, som forlader sin Mand, og
indbringer en arving af en anden.
23:23 For først har hun været ulydig den Højestes Lov; og for det andet
hun har forbrudt sig mod sin egen mand; og for det tredje har hun
spillede hor i utroskab og bragt børn af en anden mand.
23:24 Hun skal føres ud i Menigheden, og der skal undersøges
lavet af hendes børn.
23:25 Hendes Børn skal ikke slå Rod, og dets Grene skal ikke føde
frugt.
23:26 Hun skal lade sit Minde være forbandet, og hendes Skændsel skal ikke være
udslettet.
23:27 Og de, som bliver tilbage, skal vide, at der ikke er noget bedre end den
frygt for Herren, og at der ikke er noget sødere end at tage sig i agt
til Herrens befalinger.
23:28 Det er stor herlighed at følge Herren, og det er lang tid at blive modtaget af ham
liv.