Salmer
42:1 Som Hjorten higer efter Vandbækkene, saaledes higer min Sjæl efter
dig, o Gud.
42:2 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; hvornår skal jeg komme og
vise sig for Gud?
42:3 Mine tårer har været min mad dag og nat, mens de bestandig siger
til mig: Hvor er din Gud?
42:4 Når jeg kommer disse Ting ihu, udøser jeg min Sjæl i mig; thi jeg var rejst
med Mængden gik jeg med dem til Guds Hus med Røsten
af glæde og lovprisning, med en skare, der holdt helligdag.
42:5 Hvorfor er du faldet ned, min Sjæl? og hvorfor er du bekymret over mig?
håber du på Gud, for jeg vil endnu prise ham for hans hjælp
ansigt.
42:6 Min Gud, min Sjæl er nedkastet i mig, derfor vil jeg ihukomme dig
fra Jordans og Hermoniternes land, fra Mizar-bjerget.
42:7 Dyb kalder på dyb ved lyden af dine vandløb, alle dine bølger
og dine bølger er gået over mig.
42:8 Dog vil HERREN byde sin Miskundhed om Dagen og om
den nat skal hans sang være hos mig, og min bøn til min Gud
liv.
42:9 Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor går jeg
sørge over fjendens undertrykkelse?
42:10 Som med et Sværd i mine Ben, håner mine Fjender mig; mens de siger
dagligt til mig: Hvor er din Gud?
42:11 Hvorfor er du faldet ned, min Sjæl? og hvorfor er du urolig indeni
mig? håber du på Gud, for jeg vil endnu prise ham, som er helbredet
mit ansigt og min Gud.