2 Korintherbrev
6:1 Vi bønfalder da ogsaa Eder, som Medarbejdere med ham, om at tage imod
ikke Guds nåde forgæves.
6:2 (Thi han siger: Jeg har hørt dig i en velbehagelig tid og på dagen
frelse har jeg støttet dig: se, nu er den velbehagelige tid;
se, nu er frelsens dag.)
6:3, der ikke forarges i noget, for at Tjenesten ikke skal bebrejdes:
6:4 Men i alle ting godkender vi os selv som Guds tjenere, i meget
tålmodighed, i trængsler, i fornødenheder, i nød,
6:5 I striber, i fængsler, i tumulter, i arbejde, i vagter, i
faster;
6:6 Ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Venlighed, ved det Hellige
Spøgelse, ved uskrømtet kærlighed,
6:7 Ved sandhedens ord, ved Guds kraft, ved rustning
retfærdighed til højre og venstre,
6:8 Ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte, som bedragere,
og dog sandt;
6:9 Som ukendt og dog kendt; som døende, og se, vi lever; som
tugtet og ikke dræbt;
6:10 Som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, dog gør mange rige; som
har intet, og alligevel ejer alle ting.
6:11 I Korinther, vor mund er åben for jer, vort hjerte er udvidet.
6:12 I er ikke trange i os, men I er trange i eders indre.
6:13 Men til en vederlag i det samme (jeg taler som til mine børn) være I
også forstørret.
6:14 Vær ikke i ulige åg sammen med vantro; for hvilket fællesskab
har Retfærdighed med Uretfærdighed? og hvad fællesskab har lys
med mørke?
6:15 Og hvilken overensstemmelse har Kristus med Belial? eller hvilken del har han det
tror med en vantro?
6:16 Og hvilken Overenskomst har Guds Tempel med Afguder? for du er den
den levende Guds tempel; som Gud har sagt: Jeg vil bo i dem, og
gå i dem; og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.
6:17 Derfor gå ud fra dem og adskille jer, siger Herren,
og rør ikke ved det urene; og jeg vil tage imod dig,
6:18 og vil være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre,
siger Herren den Almægtige.